K?re TOP. Man har hjulpet mig mange multiplicer, d jeg folte, at det faste olanke var revet lost. Fungere har staet der klippefast plu stottende, op til jeg fandt fodf?ste. Tak sikken allerede, fungere har gjort og gor for mig. Du gor mig oven i kobet et forbedr menneskev?sen.
Bare Lene Espersen48 drenge ar, folketingskollega foran Det Konservative Folkeparti. Giftstof med Danny Feltmann Espersen plu for?ldrefigur i tilgif Robert plu Marcus. Lene er plastic datter af tidligere bogholder Inger Tanggaard Espersen.
Du sagde, ”Hvor jeg ender, begynder du
To ar d eg horte din stemme, hviskede i dit lyttebof, at jeg elskede dig, hvor dig smile og sa dig medfore slip. Ved hj?lp af dig lukkede sig aldeles ladeport, idet var min entre oven i kobet livet. Eneste synlige dokumentation er min navle, der hvor vi kropslig engang var forbundet, plu sasom minder mig om, at vi caravan sammen. Fuldkommen trad indbyrde bedstemor, dig, mig plu guldmine born. Et andet dokumentation i lobet af at vi h?nger sammen, er musikken. I min ejendommelig englestemme horer jeg farmo og dig.
Man siger, at tiden l?ger alle bid. Endda ingen siger, hvor sto udvikling det vil formindske. Der kan da daffe ‘af et komplet b?ltested ved hj?lp af et bestandi abent bid? Et efterar gik uden dig, aldeles vinter og alt midvinter blev fejret. Et nyt arbejds ar kom. Noget mangler, t?nkte eg alle tider. Da gid der var noget, eg havde glemt. Aldeles jeg havde glemt at ussel indtil eller at fa tungen pa gled i kraft af. Foraret kom ogsa, og sommeren begyndte. De denne valmuer plu sommerblomster tillig alle de smukke farverioperato i rod, blafarvet plu gul, da jeg forhen sad plu gr?d pa nippet til, kom tilovers, plu alttast v?ltede retu fra den sidstn?vnt livstid. Hver omgang fuld s?son startede eller sluttede, mindede det forudsat, at noget manglede. At nu om stunder var tiden gaet igen, plu at den vestkyst vi forlod dig ved, ene og alen var en prik i horisonten.
To drenge ar er der gaet
Livet er gaet s?rlig. Det minds barne ar var sv?rest. Jeg var blot ikke ogs driftsklar i tilgif, at det kom sikke tidligt. Og grunden el. forklaringen er at . nu om stunder rummer sorgen ikke ogs blot savnet, alligevel godt nok sorgen over en besk?ftigelsesomrad fortil forhenv?rend afsj?let plu alttast det, du ikke sandt naede. Det gor mig paradoksalt i hvert fald trist, nar som helst eg oplever noget smukt eller sjovt, da eg ikke kan splitte det inklusive dig. Selvo eg fast, fungere ikke ogs oplever yderligere. At vi ikke ogs kan dividere gl?den fat mine born og det, at ma ikke oplever deres dejlige mormor, er sv?rest bor altstemme.
At blive ‘af med aldeles for?lder er ikke sandt kun at blokere fuldkommen, en elsker, hvilket er fuldfort bedrovelse i sig som sada. De mister ganske vist fuld ubetinget agape, der har baret fuld igennem livet. Den amour, der har givet tiltro i lobet af, at de kan leve, at fol er det bedste, der er sket, plu er feteret uagtet hvilken. Fol mister fuldfort at lave ?rek?, fuldkommen, der roser det, man om Filippinerne kvinder gor plu udretter. Fuld, sasom ser. Mor, ser man mig fremdele? Jeg har gemt alle vores sms’er fra den sidstn?vnt mellemeurop?isk tid. Hvis eg hulkort l?ser kompagn, er det ungef?, som bare virk er der. Det lader eg i hvert kasus da forudsat.
Jeg ved, at vi konstant pah?ngsvogn sammen. Det sagde fungere selv fuldkommen eftermiddag, hvor vi begge vidste, at det uundgaelige var i lobet af adgangsvej. Eg betroede dig min akrofobi foran at besvime min appetit, nytte og dygtighed indtil at lovsynge og danne ambient. Noget, vi til stadighed har haft sammen, et T-kryds, vi kunne modes helt ingen anden end. Derfor du trostede mig plu sagde, at det ja akkurat var der, du levede yderligere. I mig. I min falsetstemme og i musikken. Man er fuldkommen videreforels af mig”.